Generalforsamling i Rued Langgaard Selskabet 2011
fredag d. 8. april kl. 17.30 i
Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67, 1112 København K
Generalforsamlingen indledtes med en offentlig koncert i Trinitatis Kirke kl.16.30, hvor mezzosopranen Andrea Pellegrini, Kroger Kvartetten og Trinitatis Kirkes organist Søren Christian Vestergaard medvirkede.
a) Valg af dirigent: Asbjørn Rønn-Simonsen valgtes. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig, da den var rettidigt indkaldt.
b) Beretning om Selskabets virksomhed det forløbne regnskabsår: formand Esben Tange aflagde formandsberetning. Den ses nedenfor.
Kommentarer:
Asbjørn Rønn-Simonsen spurgte, hvorledes Selskabet hverver nye medlemmer. Svar: Enhver kan henvende sig og få tilsendt Selskabets folder til uddeling, hvor man kommer frem. Henvendelse til Birgitte Ebert BEB@km.dk. Foldere kan også udsendes de steder, hvor Langgaards musik er på programmet, f.eks. i forb. Med Krogerkvartettens kommende koncerter.
c) Sager, der på forslag af bestyrelsen eller medlemmerne ønskes behandlet: intet
d) Fremlæggelse af regnskab: kasserer Allan Larsen fremlagde regnskabet
Kirsten Rønn spurgte til forbindelsen mellem Langgaard-Fonden og Rued Langgaard Selskabet. Rønn-Simonsen: Langgaard-Fonden søges på almindelige betingelser ligesom andre fonde søges.
Allan Larsen: Selskabets aktiviteter kan ikke finansieres udelukkende af medlemskontingenten, der må bestandigt søges ny fondsstøtte, men Selskabets bestyrelse har planlagt at diskutere en strategi for hvervelse af nye medlemmer.
Regnskabet godkendtes
e) Fastsættelse af kontingent: uændret fra sidste år. 160 for enkeltpersoner, 250 kr. pr. husstand/institution.
f) Valg af bestyrelse. På valg er Esben Tange, Kirsten Rønn, Thomas Dausgaard og Axel Momme.
Esben, Kirsten og Axel genvalgtes. Nyvalgt er organist, ph.d. Eva Maria Jensen.
g) Eventuelt
Henrik Rørdam orienterede om, hvor langt Dacapo er nået med Langgaard-udgivelser. Projektet med orkestermusik med DR SymfoniOrkestret og Thomas Dausgaard er afsluttet. Det kulminerede med opførelsen af Sfærernes Musik ved the Proms i London i 2010, som blev et internationalt Langgaard-gennembrud. Der er netop udkommet endnu en cd med klaverværker med pianisten Berit Johansen Tange. Den samlede box med symfonierne er genoptrykt for tredje gang. Nightingale String Quartet er ved at indspille de 8 værker for strygekvartet. Et kommende projekt er indspilningen af nogle af de kortere orgelstykker, som er under udgivelse fra Samfundet, i Ribe Domkirke.
Bendt Viinholt Nielsen orienterede om Rued Langgaard Udgaven, hvor 1. symfoni er den seneste større udgivelse. Der arbejdes med en plan på 3 x 3 år, hvortil der søges fondsstøtte. I den første 3-årige periode er bl.a. det første af 3 bind med de ca. 150 sange på vej. Bindet indeholder de tysksprogede sange. Desuden er et bind orgelværker fra perioden 1940-1947 under revision. Det indeholder 40 præludier og mindre orgelstykker.
Henrik Rørdam: Vi mangler at få landets orkestre til at tage Langgaards symfonier på programmet. Enhver opfordres til at gøre reklame for RL’s orkestermusik, hvor man kommer frem.
En kontakt fra Seattle har fortalt, at man regner med at opføre Sfærernes Musik i 2012.
Esben Tange: Et af projekterne i de kommende Rued Langgaard Festivaler i Ribe er netop, at Sønderjyllands Symfoniorkester opfører en ny symfoni hvert år.
Eva Maria Jensen foreslog, at institutioner i Løgumkloster inddrages i Ribes festival-koncept, en ting, der allerede er på tale i kommende festivalforberedelser.
Generalforsamlingen sluttede ca. 18.30.
Derefter konstituerede bestyrelsen sig med Henrik Rørdam som formand, Allan Larsen som kasserer og Birgitte Ebert som sekretær. Esben Tange takkes varmt for sin store indsats som formand i Selskabets første 4 år.
Formandens beretning:
Formandens beretning. Rued Langgaard Selskabet 2010
En gennemgang af aktiviteter i Selskabets 4. eksistensår i perioden 1. januar til 31. december 2010.
Aktiviteterne har fordelt sig inden for følgende felter: publicering af diverse skrifter, koncerter, medlemsudflugt og audio-visuel musikproduktion.
Bendt Viinholt Nielsen: ”Omkring Rued Langgaards første symfoni”
I begyndelsen af april udsendtes en artikel i særtryk til Selskabets medlemmer. Ny version af artikel oprindeligt skrevet til Det Kongelige Bibliotek. Den nye version udgives i det daværende Vestjysk Musikkonservatoriums skriftserie PUFF. Artiklen er på det nærmeste en detektivhistorie, hvor symfoniens originale manuskripts rejse rundt i Europa i det turbulente 20. århundrede afdækkes.
Folder
Midt i april. Færdiggørelse af og trykning af folder, der præsenterer Rued Langgaard Selskabet for interesserede. Layout ved Denise Burt.
Koncert med Generalforsamling i Holmens Kirke Fredag d. 23. april kl. 16.30
Holmens Vokalensemble under ledelse af Jakob Lorentzen
Berit Johansen Tange, klaver
Birgitte Ebert, orgel
Esben Tange, præsentation med vægt på følgende emner: Langgaard og Holmens Kirke, Langgaards forbindelse til den katolske kirke, Langgaards længsel efter sommer og kærlighed - i Sverige
Orgelværker:
Øde Gader BVN 373 (1949)
Høstpræludium BVN 250 (1940)
Mariæ Bebudelse BVN 262 (1941)
Adorazione BVN 223 (1934) for klaver
Motetter:
Gud bor iblandt Israels lovsange BVN 295 (1943)
Herre! Gid du ville sønderrive himlene BVN 310 (1945)
Herren er min hyrde BVN 248 (1940’erne)
O, Gud ske lov! Det hjemad går BVN 65 ((1914/36)
Spiritus Domini super me BVN 286 (1943, senere rev.)
Smaa Sommerminder BVN 254 (1940) for klaver:
Rosengaardsviser BVN 164 (1919)
Den store mester kommer BVN 368
Koncerten var meget velbesøgt. Positiv erfaring med at afholde koncert et sted, som i forvejen har et stort trofast publikum til koncerter.
Tak til Juhl-Sørensen og Langgaard-Fonden for støtte til gennemførelse af koncerten.
Ved den efterfølgende generalforsamling trådte Jørgen I Jensen ud af bestyrelsen og Allan Larsen trådte ind i bestyrelsen. Allan Larsen blev efterfølgende valgt som kasserer, Birgitte Ebert som sekretær og Esben Tange som formand.
Mathias Hammer Hansen med Insektarium på You tube…
Henrik Rørdam har været primus motor i gennemførelsen af en DVD-produktion lavet af selskabet Cubus, hvor Mathias Hammer Hansen giver et bud på de komiske og teatralske sider ved Langgaards Insektarium (Stikmyg, Oldenborre, Borebille…). Produktionen er lagt ud på YouTube. Der er taget kontakt til DR evt. visning på DR K.
Udflugt til Kullen i Langgaards fodspor + koncert i Brunnby Kirke lørdag d. 12. juni
Ca. 10 medlemmer mødtes til frokost på Hotel Strand i Arild på Kullen. Langgaard opsøgte Arild gennem hele livet, og den lille by spiller sammen med det øvrige Kullen en vigtig rolle i meget af Langgaards musik. Efter frokost var der:
- Spadseretur rundt i Arild.
- Strabadserende klippe- og skovvandring ud til det såkaldte Bådehus, hvor Langgaard ofte kom, og hvor han sandsynligvis er blevet inspireret til sin 1. Symfoni, Klippepastoraler.
- Besøg på herresædet Balderup ved Arild, hvor Langgaard havde venner.
- Udflugt til selve Kullen
- Afsluttende spisning i Mølle
Koncert i Brunnby Kirke kl. 18.00 med:
Jakob Lorentzen, dirigent
Birgitte Ebert, orgel
Esben Tange, introduktion om følgende emner: Langgaards tilknytning til Arild, Brunnby og Kullen, samt om N.W. Gade, Kyrkhult og Rosengården
3 orgelstykker:
Begravet (Første søndag efter Trinitatis) BVN 279 (1942)
4. søndag i advent BVN 210,4 (”Glæder Eder” af Fil. 4,4) (1930)
Bryllupsmarch BVN 277 (1942)
Motetter:
Gud bor iblandt Israels lovsange BVN 295 (1943)
Herre! Gid du ville sønderrive himlene BVN 310 (1945)
Herren er min hyrde BVN 248 (1940’erne)
O, Gud ske lov! Det hjemad går BVN 65 ((1914/36)
Spiritus Domini super me BVN 286 (1943, senere rev.)
Af Messis 2. aften BVN 228b (1936): Nocturne og fuga for orgel
N.W. Gade (1822-1890) Benedictus for kor og orgel
Rosengaardsviser BVN 164 (1919)
W. Åhlén (1894-1982) Sommarpsalm
Den store mester kommer BVN 368 (1949)
Flot fremmøde af svenske publikummer til kirkekoncert. For manges tilfælde var det et første møde med Langgaards musik og historien, og Langgaards tilknytning til egnen var også ny viden for de fleste fremmødte.
Den begrænsede medlemstilslutning har ført til overvejelser om, hvorvidt lignende ”svenske arrangementer” skal gennemføres.
Rued Langgaard Festival i Ribe 2. -5. september. Tema: Schumann og Langgaard
Birgitte Ebert var primus motor for festivalens gennemførelse. Selskabet bidrog økonomisk med honorering af 2 af festivalens 3 foredragsholdere. Der udover var Ribe Domkirke og Ribe Musikforening involveret. Esben Tange skrev artikel i programhæftet og stod for mundtlige præsentationer af de enkelte koncerter.
Koncerter m.m.:
Torsdag d. 2. september kl. 20.00 i Ribe Domkirke:
Ulrik Spang-Hanssen, orgel
Fredag d. 3. september kl. 20.00 i Ribe Domkirke:
Sønderjyllands Symfoniorkester, Søren K. Hansen og Jakob Kullberg
Koncerten transmitteredes direkte i DR
Lørdag d. 4. september kl. 10.30 i Processionsgangen:
Foredrag v. Karl Aage Rasmusssen
Lørdag d. 4. september kl. 15.00 i Processionsgangen:
Foredrag v. Esben Tange
Lørdag d. 4. september kl. 20.00 i Ribe Domkirke:
Koncertforestilling i bl.a. Schumanns fodspor i Rhin-egnen med Signe Asmusssen, sopran, Berit Johansen Tange, klaver og Esben Tange, fortæller
Søndag d. 5. september kl. 10.00 i Ribe Domkirke:
Højmesse med musik af Rued Langgaard.
Søndag d. 5. september kl. 13.30 i Processionsgangen:
Foredrag v. Bendt Viinholt Nielsen
Søndag d. 5. september kl. 16.00 i Ribe Domkirke:
Amalie Malling, klaver
Planlægning af koncert med Nightingale String Quartet på Rudolf Tegner Museet ved Dronningmølle i Nordsjælland. 26. august i år
Kirsten Rønn er primus motor i planlægningen af dette koncertprojekt, hvor de to åndsfæller Rudolf Tegner og Rued Langgaard mødes i helt originale omgivelser.
Antal medlemmer PT
Omkring 60 medlemmer. Ca. 10 flere end sidste år. En procentuelt en stigning på 20 %.
Planlægning af kommende Rued Langgaard festivaler.
De sidste måneder af 2010 er primært gået med planlægning af kommende Rued Langgaard festivaler. Repertoiremæssigt, logistisk, økonomisk, knytte bånd til diverse samarbejdspartnere m.m.
Rued Langgaard Festivalen planlægges i de kommende år at finde sted i og omkring Ribe Domkirke i første weekend af september (torsdag-søndag). Fortsat fokus på Langgaard og en anden komponist. I 2011 bliver det Franz Liszt. Der planlægges frem over at festivalen kan præsentere større musikdramatiske forestillinger. I 2011 Liszts Via crucis.
Festivalens arbejdsgruppe består af Esben Tange, kunstnerisk leder. Birgitte Ebert, forretningsudvikling. Henrik Rørdam, webudvikling og kommunikation. Bo Gunge, producent.
Der skal tages stilling til den fremtidige relation og rollefordeling mellem Selskabet og Rued Langgaard Festivalen. I princippet er det to forskellige organisationer, men det vil være naturligt og ønskværdigt, at der er tætte bånd imellem dem.
ET 8/4 11